Om PingOut

Ping Out er et udendørs bordtennisprojekt, der bygger på ideen om at bringe socialt samvær for alle, fysisk aktivitet, design og kunst ud i byrummet.

Ping Out giver en ekstra dimension til det udeliv, der leves i byens gader og parker – motion, konkurrence og en æstetisk oplevelse.  Alt sammen elementer, der lever stærkt i den danske kultur.

Stregerne, der normalt markerer siderne, baglinjen og midten af bordtennisbordet, er erstattet af lokale kunstneres værker, malet direkte på bordet. Kunstnerens rolle er at give hvert bord et karakteristisk udtryk, der giver bordet en tilknytning til netop det kvarter, det er opsat i.

Udsmykningen af bordet er tænkt ind i formgivningen ved at skabe maksimal overflade, og nettet er trukket helt ind til bordet for ikke at hindre aktivitet ned langs siderne.

Bordtennisbordet placeres med kran og er pga. vægten på 700 kg tyverisikret og stabilt, klar til at blive taget i brug uden støbning af fundament. Valget af stål som eneste materiale give mulighed for, at de kan blive stående vedligeholdelsesfri på stedet i mange år.

Ping Out er et idealistisk projekt med base i København, startet af passionerede bordtennisspillere.

Anders Find er fotojournaliststuderende og idémand til Ping Out. Troels Øder Hansen er møbeldesigner og har designet Ping Out bordet